Info vedrørende isætning
Så har vi foretaget 146 bådløft siden sidst i marts, hvilket vil sige at den største del af bådene er søsat, og set fra vores side er det gået over al forventning, de fleste bådejere har været klar når vi kom med kranen,
Der er dog plads til lidt forbedringer,enkelte gange har det knebet med de 2 personer til at holde styr på båden under løftet, og husk at man; som der også står på sedlerne; skal skrive sig på fra oven og nedefter, således at vi ikke får spildtid på kran og mandskab. Hvis der er enkelte der har problemer med de tidlige tider, så kom ind og lav en aftale.
Husk at klappe stativer sammen og fjerne klodser og stiger og andet der måtte ligge på stativerne, således at vi nemt kan stable dem uden at der hænger en stige og sidder i vejen eller klodser der falder ned.
Jeg vil også lige gøre opmærksom på reglen om at alle både der står på pladserne, med undtagelse af de to nederste rækker mod flådestationen, skal være i vandet senest den 25 maj.
Så til dem der endnu ikke er kommet i gang, vil jeg sige: skynd jer at få klargjort båden og skrevet jer på sedlerne. Jeg kan ikke nå alle i den sidste weekend den 24/25 maj.
Med venlig hilsen
Havnefoged
Hans Jørgen Assertoft
Korsør Lystbådehavn A.m.b.a
Tlf. 58 37 59 30