Invitation til foredragsaften den 19 februar

solSejlads gennem Nordvestpassagen

Dato og tid:
19-02-2014 kl. 19.30 begynder foredraget og dørene er som altid åbne i timerne optil

Sted:
Korsør sejlklubs klubhus Sylowsvej 10, Korsør

Forplejning:
Kaffe, øl og vand kan købes entre gratis.

Info om aftenens emne:

Kirsten Thomsen & Kim Bork Mathiesen gennemsejlede sommeren 2012, som de første danskere, den sagnomspundne Nordvestpassage i sejlbåd.

Den globale opvarmning har siden 2007 gjort det muligt at gennemsejle den, for andre end isforstærkede fartøjer, i en kort periode sidst på sommeren. Turen bød på magiske naturoplevelser, og adskillige møder med herskeren af Arktis: Isbjørnen.

Deres sejlbåd, SOL, er en 42 fods glasfiberbåd, som de har besejlet verdenshavene i siden 2003. Siden deres debut som langtursejlere i 1979, har de lagt omkring 150.000 sømil bag sig, – de fleste på høje breddegrader, højt mod Nord og langt mod Syd.

I deres multimedieforedrag beretter de om rejsen fra Alaskas skovklædte bjerglandskaber til Arktis’ kolde vidder, hvor isen sætter dagsordnen. Turen startede i Cordova, Alaska, og sluttede i Aasiaat, Grønland. SOL har stået på land for vinteren i Nuuk.