Så nærmer vi os tiden hvor Korsør sejlklub skal afvikle DM for Ylva klassen så hermed en opfordring til at lægge vejen forbi Korsør lystbådehavn den 7+8+9 august og nyde stemningen og aktiviteten afvikling af et stævne giver på havnen.
Bådene og sejlerne tjekker ind om torsdagen hvor der fra omkring middag vil foregå vejning af bådene mm. Fredag og lørdag vil der blive dystet på Storebælt fra klokken 9:25 og til midt på eftermiddagen. Ønsker man at se bådene forlade havnen om morgenen skal man være dernede fra klokken 8.00
Fredag og lørdag vil der når sejlerne kommer i havn være salg af grillpølser og fadøl både til sejlere og tilskuere og dette vil foregå ved klubhuset hvorfra man vil kunne betragte de deltagende både som ligger samlet i en lang række på bro 2.