Kom og deltag i trimsejlads søndag 27 april
Søndag den 27. april arrangerer Korsør sejlklub trimsejlads inden årets weekendture, ferier og kapsejladser begynder.
Håbet er at både tur og kapsejlere kommer og deltager denne dag så vi kan udveksle hinandens erfaringer både til lands og til vands og sidst men ikke mindst at de mere erfarne sejlere kan hjælpe nye sejlere hvis de har spørgsmål om sejl eller rig trim.
Der vil blive afholdt info / skippermøde i klubhuset og efterfølgende tager deltagende både på Storebælt og får trimmet rig, sejl og besætning så alle er klar til sæsonen.
Der vil for dem som ønsker at deltage i det, blive afviklet en ”trimkapsejlads” hvor dommerbåden med besætning ganske som om onsdagen vil udlægge baner, afvikle startprocedureren samt måltage bådene. Husk at det er muligt at deltage i onsdagssejladser selv om man ikke benytter spiler, og i kraft af Dansk sejlunions handicapsystem vil man blive godt gjort for det manglende sejlareal.
Dagen er også at betragte som en trimsejlads for dommerbåden så skulle der ske mindre fejl må den entuiastiske kapsejler se bort fra dette denne dag.
Udenbys både som ønsker at deltage denne søndag er meget velkomne og det gælder for alle at deltagelse denne dag er gratis.
Kapsejladsudvalget håber at se mange både på vandet til arrangementet og selv om man ikke er kapsejler og interesseret i at deltage i årets onsdagssejladser er man MEGET velkommen til at deltage denne forårs søndag enten med egen båd eller som gast på anden båd
Har man spørgsmål som man ønsker besvaret inden den 27 april er man velkommen til at kontakte Lars Jørgensen på Tlf. 30 62 97 72 eller E-mail
vejsager@gmail.com
Søger man en gasteplads eller er man skipper og søger gaster opfordres man til at komme denne dag.
Program for søndag den 27 april:
11:30 en eller flere personer fra kapsejladsudvalget vil være i klubhuset og besvare spørgsmål.
12:30 skippermøde ved klubhuset.
12:40 deltagerne går i bådene og sejler ud og får trimmet båd og besætning.
14:00 Starterne begynder.
16.30 forventes alle både tilbage i havn og der vil i klubhuset være aftersailing og for dem som ønsker at deltage i årets onsdagssejladser vil der være mulighed for tilmelding til 2014 sæsonen.